Vi bruger cookies - de hjælper os med at give dig den bedst mulige onlineoplevelse.
Ved brug af vores hjemmeside accepterer du, at vi må gemme og tilgå cookies på din enhed.

Hjælp »   Manual »   Personale 

Personale

At hyre det rigtige personale er vigtigt for din klub og dens udvikling. Dit personale er måske ikke til stede på bænken, når kampene fløjtes i gang, men de arbejder med spillerne i løbet af ugen eller udfører andre vigtige opgaver for din klub. De komplementerer cheftræneren, og for dig som manager er det nødvendigt at sikre, at du har de rigtige folk ansat.

Personalets effekt og evner

Ethvert bidrag du får ved at ansætte et personalemedlem, tildeles som en statisk bonus ovenpå en eksisterende holdværdi. Denne bonus vil altid være synlig for dig. Men da holdværdier som udgangspunkt er dynamiske og påvirkes af flere forskellige faktorer, kan den endelige effekt ved ansættelsen af et personalemedlem være svær at forudsige præcist. Men hvad du kan være sikker på er, at du rykker nålen i den rigtige retning. Personalemedlemmer med et højere niveau vil naturligt nok bidrage med en højere bonus effekt. Disse bonusser er lineære, hvilket betyder at hver yderligere evneniveau altid bidrager lige så meget igen som niveauet inden. Hvis du har flere personalemedlemmer af samme type kombineres og tildeles deres bonus en gang. På den måde vil en hjælpetræner på niveau 4 have den samme effekt som 2 hjælpetrænere på niveau 2. For at gøre tingene nemmere vil du altid kunne se hvad dit nuværende personale giver i bonus, samt hvad personale du evt. overvejer at ansætte vil give på Personale-siden. En tabel med alle personaletyper og bonusser kan også findes i slutningen af denne sektion.

Antal personale

Du kan have op til 4 personalemedlemmer ansat i alt. Du kan ansætte op til 2 hjælpetrænere ad gangen. For alle andre personaletyper tillader din bestyrelsen kun, at du ansætter en ad gangen.

Ansættelse og afskedigelse

Når du ansætter personale, skal du vælge en varighed på op til 16 uger for kontrakten. Jo længere kontrakt, desto billigere bliver det pr uge. Du har mulighed for at bryde en kontrakt i utide, hvis dine planer ændres, og du har brug for at ændre personale sammensætningen. Hvis du gør det, skal der betales en bod, der svarer til det dobbelte af det beløb som er blevet sparet indtil kontrakten blev annulleret. Så det kan være meget dyrt at skifte mening. Desuden kan et personalemedlem aldrig blive fyret i løbet af den første eller sidste uge af en kontrakt. Ud over det er der ingen begrænsninger for hvor tit du laver personaleændringer.

Kontraktbrud

Såfremt du bryder en kontrakt, skal betales en bod, der svarer til det dobbelte af det beløb som er blevet sparet indtil kontrakten blev annulleret. Hvis du har en kontrakt på 13 ugers varighed med et personale niveau 3, og du ønsker at bryde den på 8. uge, har du betalt indtil nu, 8 gange den ugentlige løn 4 800 US$ eller 38 400 US$ totalt. Men hvis du havde en kontrakt på 8 ugers varighed, du skulle have betalt 8 gange af 6 000 US$ eller 48 000 US$. Besparelsen er 9 600 US$ og gebyr for at bryde vil blive 19 200 US$.

Udgift/uge

Længde af kontrakt Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5
1 uge 2 115 US$ 4 230 US$ 8 460 US$ 16 920 US$ 33 840 US$
2 uger 2 055 US$ 4 110 US$ 8 220 US$ 16 440 US$ 32 880 US$
3 uger 1 890 US$ 3 780 US$ 7 560 US$ 15 120 US$ 30 240 US$
4 uger 1 770 US$ 3 540 US$ 7 080 US$ 14 160 US$ 28 320 US$
5 uger 1 710 US$ 3 420 US$ 6 840 US$ 13 680 US$ 27 360 US$
6 uger 1 650 US$ 3 300 US$ 6 600 US$ 13 200 US$ 26 400 US$
7 uger 1 575 US$ 3 150 US$ 6 300 US$ 12 600 US$ 25 200 US$
8 uger 1 500 US$ 3 000 US$ 6 000 US$ 12 000 US$ 24 000 US$
9 uger 1 440 US$ 2 880 US$ 5 760 US$ 11 520 US$ 23 040 US$
10 uger 1 380 US$ 2 760 US$ 5 520 US$ 11 040 US$ 22 080 US$
11 uger 1 320 US$ 2 640 US$ 5 280 US$ 10 560 US$ 21 120 US$
12 uger 1 260 US$ 2 520 US$ 5 040 US$ 10 080 US$ 20 160 US$
13 uger 1 200 US$ 2 400 US$ 4 800 US$ 9 600 US$ 19 200 US$
14 uger 1 140 US$ 2 280 US$ 4 560 US$ 9 120 US$ 18 240 US$
15 uger 1 080 US$ 2 160 US$ 4 320 US$ 8 640 US$ 17 280 US$
16 uger 1 020 US$ 2 040 US$ 4 080 US$ 8 160 US$ 16 320 US$

Personaletyper

Hjælpetræner

Træningsbonussen som din hjælpetræner bidrager med lægges til dit holds eksisterende træningseffektivitet. Vær sikker på, at du har en god cheftræner, før du overvejer at bruge mange penge på hjælpetrænere. Når du så har en kompetent cheftræner kan ansættelse af hjælpetrænere være en god strategi for hold med træning som fokusområde.

Niveau Træningshastighed Skadesrisiko Form
Niveau: 0
Ingen bonus 40% Ingen bonus
Niveau: 1
+3,5% +2,5% +0,05
Niveau: 2
+7% +5% +0,1
Niveau: 3
+10,5% +7,5% +0,15
Niveau: 4
+14% +10% +0,2
Niveau: 5
+17,5% +12,5% +0,25

Detaljer om påvirkningerne

Denne bonus lægges som en multiplikator oven i den eksisterende træningseffektivitet, som er bestemt ud fra din cheftræners træningsevne, den valgte træningsintensitet og den valgte konditionsandel. Hvis du for eksempel har en god træner, 100% træningsintensitet og en konditionsandel på 10%, vil følgende træningshastigheder gøre sig gældende for en 22-årig formidabel spilfordeler:

Ingen hjælpetrænere: 8 uger til næste stigning
Niveau 5 hjælpetræner-kombination: 7 uger til næste stigning
Niveau 10 hjælpetræner-kombination: 6 uger til næste stigning.

Du kan ansætte op til 2 hjælpetrænere ad gangen. Hvis du har mere end en hjælpetræner, vil de samlet give én bonus. Dette betyder, at en niveau 4 hjælpetræner bidrager med det samme som to niveau 2 hjælpetrænere gør.

Foruden at påvirke træningshastigheden påvirker hjælpetrænere formen positivt, mens de forøger risikoen for skader.

Skadesrisikoen er udregnet som det gennemsnitlige antal skader per kamp. Ikke per spiller, men per hold. Den grundlæggende mængde er 0,4 skader pr. kamp for dit hold. Med en læge på niveau 5 kan dette reduceres til 0,025. Hjælpetrænere bidrager til en højere skadesrisiko med 0,025 skade per kamp per niveau. Dette betyder at en hjælpetræner på niveau 5 øger den grundlæggende risiko for skade til 0,525 (0,15 med en læge på niveau 5). 2 hjælpetrænere på niveau 5 giver en grundlæggende risiko for skade på 0,65 per kamp (hvilket bliver til 0,275 med en læge på niveau 5).

Som allerede nævnt påvirker hjælpetrænere dine spilleres baggrundsform positivt. Hvis du har 10 evneniveauer inden for hjælpetrænere, vil baggrundsformen øges med 0,5. Med andre ord: 2 hjælpetrænere på niveau 5 bidrager halvt så meget til formen, som 1 formtræner på niveau 5 gør.

Tilbage til personaletyper

Læge

Læger er ansvarlige for dine spilleres overordnede fysiske tilstand. Dette betyder, at de både arbejder for at forebygge skader og med genoptræning af spillere, som er blevet skadet. Hvis du har en læge ansat, vil skadesrisikoen samt genoptræningstiden blive reduceret.

Niveau Restitutionshastighed Skadesrisiko
Niveau: 0
Ingen bonus 40%
Niveau: 1
+20% -7,5%
Niveau: 2
+40% -15%
Niveau: 3
+60% -22,5%
Niveau: 4
+80% -30%
Niveau: 5
+100% -37,5%

Detaljer om påvirkningerne

Hver gang dit hold spiller en kamp, vil der være en skadesrisiko for dine spillere. Hvis du har en læge som en del af dit personale, vil det reducere skadesrisikoen for dit hold. En læge på niveau 5 vil reducere den grundlæggende risiko fra 0,4 skader per kamp til 0,025 skader per kamp, men vær stadig opmærksom på, at andre faktorer (såsom at ansætte hjælpetrænere) kan øge skadesrisikoen.

Hvis en spiller bliver skadet, kan læger også hjælpe med at forkorte genoptræningstiden. I Hattrick vil skader blive vist som den estimerede genoptræningstid i uger. Ved den daglige opdatering vil spillere komme sig en smule hen imod 90 % (hvor han kan spille igen, selvom han stadig vil være mærket) og derefter imod 100 %, hvor skaden er helt væk.

Grafikken viser, hvor meget hurtigere en spiller vil komme sig 100 % over den samme skade, afhængigt af om du har en læge eller ej. Uden en læge vil det tage en 19-årig 3 uger at komme sig. Med en læge på niveau 2 vil det tage omkring 2 uger. Med en læge på niveau 5 vil tiden blive reduceret til cirka 1½ uge.

En 29-årig spiller med samme skade vil tage 6 uger om at komme sig uden læge. En læge på niveau 1 vil reducere tiden til 5 uger. En læge på niveau 5 vil reducere den yderligere til lige under 3 uger.

Tilbage til personaletyper

Idrætspsykolog

Det mentale spil er næsten lige så vigtigt som det fysiske. Ansættelse af en idrætspsykolog kan virkelig hjælpe dig med at skabe en vinderatmosfære. Dette personalemedlem hjælper dig med at vedligeholde dit holds tro på eget spil og tager derudover også hånd om holdets holdånd.

Niveau Holdånd Selvtillid
Niveau: 0
Ingen bonus Ingen bonus
Niveau: 1
+0,1 +0,2
Niveau: 2
+0,2 +0,4
Niveau: 3
+0,3 +0,6
Niveau: 4
+0,4 +0,8
Niveau: 5
+0,5 +1

Detaljer om påvirkningerne

Holdånden styres af den holdattitude, du fastsatte til tidligere kampe. Umiddelbart efter en kamp kan holdånden få et boost eller falde, afhængigt af hvilken attitude der blev brugt. Men mindst en gang dagligt vil holdånden bevæge sig imod et grundniveau, hvilket betyder, at hvis den er høj, vil den langsomt falde, og hvis den er lav, vil den langsomt stige. En idrætspsykolog kan hjælpe dig med denne proces ved at hæve det grundniveau, som holdånden bevæger sig imod. Et højere grundniveau betyder, at dit holds holdånd vil falde langsommere og stige hurtigere. Bonussen er en tiendedel af et niveau per samlet niveau af idrætspsyloger. Det betyder, at en idrætspsykolog med niveau 5 vil øge grundniveauet for dit holds holdånd med et halvt niveau.

Dit holds selvtillid bliver også hjulpet af idrætspsykologen. Selvtillid påvirkes hovedsageligt af dit holds resultater, og hvor mange mål du scorer, men idrætspsykologen tilfører derudover en bonus til selvtilliden. Bonussen svarer til et helt niveau selvtillid ved en idrætspsykolog på niveau 5, eller en femtedel af et niveau selvtillid per evneniveau idrætspsykologen har.

Tilbage til personaletyper

Formtræner

Spillernes evne til at yde er ikke udelukkende baseret på deres tekniske formåen og fysiske tilstand. Spillere kan både være i god form og dårlig form, og der er mange faktorer, som kan influere på dette, ikke mindst det mentale.

Formtræneren er specialiseret i at få det bedste ud af det spillermateriale, du har. Han holder truppen kampklar og motiveret. At ansætte en formtræner er ikke en her og nu-løsning, men effekten er heller ikke permanent. For nogle hold og i nogle situationer kan det dog være en god løsning.

Niveau Form
Niveau: 0
Ingen bonus
Niveau: 1
+0,2
Niveau: 2
+0,4
Niveau: 3
+0,6
Niveau: 4
+0,8
Niveau: 5
+1

Detaljer om påvirkningerne

En spillers form bliver målt ud fra hvor tæt han er på at udnytte sit fulde potentiale. Værdien du ser på spilleren er den nuværende form, og det er også det som bruges i kampsimulatoren. Den nuværende form har dog en retning og den værdi som formen er på vej imod kaldes baggrundsform. Ved at bruge en formtræner vil du modtage en bonus ved opdateringen af baggrundsformen. Hver gang baggrundsformen bliver genberegnet (dette sker gennemsnitligt hver anden uge) vil hvert niveau formtræneren har øge baggrundsformen med 0,2 niveauer. Dette betyder at en formtræner på niveau 5 vil tilføre et helt niveau baggrundsform til din spiller når opdateringen gennemføres. Vær opmærksom på at baggrundsformen stadig kan falde, men at dit gennemsnit, over tid, vil være højere.

Tilbage til personaletyper

Økonomidirektør

Økonomidirektøren øger en managers økonomiske fleksibilitet, hvilket KUN er brugbart for managere i rige klubber.

(Hvis du er ny bruger, er der overhovedet ingen grund til at overveje en økonomidirektør.)

Normalt vil bestyrelsen sætte et loft over, hvor mange penge manageren har til rådighed til udgifter såsom lønninger, transferudgifter og stadionprojekter. Midler ud over denne driftskapital vil af bestyrelsen blive lagt til side for at sikre den fremtidige stabilitet i klubben. Hvis det bliver nødvendigt, vil bestyrelsen stille penge fra opsparingen til rådighed og flytte dem over til driftskapitalen, men kun i et vist omfang. Overskydende driftskapital vil hver uge blive overført til opsparingen med en rate på 2 % af den samlede pengebeholdning.

Ved at ansætte en økonomidirektør vil bestyrelsen både tilbyde højere driftskapital og en højere rate, hvormed pengene bliver flyttet fra reservebeholdningen. Det betyder, at manageren får mulighed for at kunne investere mere aggressivt, end hvad bestyrelsen ellers ville have gået med til. En økonomidirektør kan være nødvendig for hold, som har sparet lidt op i nogle sæsoner, og som nu ønsker at bruge pengene som led i et forsøg på at snuppe en pokal- eller liga-titel.

Niveau Max tilgængelig kapital Retur/uge
Niveau: 0
15 000 000 US$ 50 000 US$
Niveau: 1
17 000 000 US$ 100 000 US$
Niveau: 2
19 000 000 US$ 200 000 US$
Niveau: 3
21 000 000 US$ 300 000 US$
Niveau: 4
23 000 000 US$ 400 000 US$
Niveau: 5
25 000 000 US$ 500 000 US$

Et eksempel: Holdet Finansfyrsterne har en beholdning på 40 000 000 US$. Uden en økonomidirektør vil bestyrelsen kun give manageren adgang til 15 000 000 US$ ad gangen. Hvis manageren bruger 2 000 000 US$, og den nye pengebeholdning er 13 000 000 US$, vil bestyrelsen igen frigøre midler til manageren, dog kun med den langsomme rate på 50 000 US$ om ugen.

Nu har Finansfyrsterne ansat en økonomidirektør på niveau 3. Bestyrelsen er nu mere overbevist om, at pengene bliver brugt mere ansvarsfuldt. Den tilladte driftskapital er nu forhøjet til 21 000 000 US$, og den ugentlige rate er forhøjet til 300 000 US$. Så længe klubbens eksisterende pengebeholdning er under 21 000 000 US$, vil bestyrelsen løbende flytte 300 000 US$ fra reservebeholdningen til driftskapitalen. Hvis pengebeholdningen overstiger 21 000 000 US$, for eksempel som følge af spillersalg, vil pengene begynde at blive flyttet tilbage til reservebeholdningen med en rate på 2% af den totale pengebeholdning pr. uge.

Tilbage til personaletyper

Taktisk assistent

Ansættelse af en taktisk assistent vil forbedre dit holds taktiske fleksibilitet med flere strategiske muligheder og avancerede kampopstillinger. En taktisk assistents effekter er størst på den korte bane, idet han kun kan påvirke den næste kamp. Vær sikker på du har brug for ham, inden du ansætter ham.

Niveau Ekstra udskiftninger / ordrer Fleksibilitet i spillestil
Niveau: 0
Ingen bonus Ingen bonus
Niveau: 1
+1 +20pp
Niveau: 2
+2 +40pp
Niveau: 3
+3 +60pp
Niveau: 4
+4 +80pp
Niveau: 5
+5 +100pp

Detaljer om påvirkningerne

Ud over de maksimale fem ordrer du kan give per kamp til udskiftninger, ændringer i spillerindstilling eller ændrede positioner, så giver den taktiske assistent én yderligere ordre per niveau op til maksimalt ti ordrer med en niveau fem taktisk assistent. En taktisk assistent ændrer dog ikke på, at du kun kan foretage tre udskiftninger pr. kamp.

Valg af spillestil går fra 100 % defensivt (hvilket er standarden for defensivt orienterede trænere) og 100 % offensivt (hvilket er standarden for offensivt orienterende trænere) hvor neutralt er midt imellem. Til hver kamp under kampordrer kan du angive dette, og du vil få 20 procentpoints fleksibilitet per niveau af taktiske assistent, med udgangspunkt i din træners orientering.

For eksempel: Hvis du har en defensivt orienteret træner og en niveau fem taktisk assistent vil du nu have muligheden for at vælge spillestil, der går fra 100 % defensivt til neutralt. Hvis din træner hverken er defensivt eller offensivt orienteret og du har en niveau fem taktisk assistent, vil du have muligheden for at spille halvvejs mod rent defensivt (50 %) eller halvvejs mod rent offensivt (50 %).

For at opnå disse muligheder skal den taktiske assistent være ansat når kampen afvikles. Hvis du har angivet dine kampordrer med en taktisk assistent for derefter at fyre ham eller undlade at forlænge hans kontrakt, vil kampen blive spillet uden de ekstra ordrer og med den orientering din træner har.

 
Server 071