Vi bruger cookies - de hjælper os med at give dig den bedst mulige onlineoplevelse.
Ved brug af vores hjemmeside accepterer du, at vi må gemme og tilgå cookies på din enhed.

Hjælp »   Manual »   Transfercenter 

Transfercenter

Transfermarkedet er der, hvor du køber nye spillere og forsøger at sælge de spillere, du ikke ønsker at beholde. Du kan højst have 50 spillere ad gangen. Budsiden giver dig et overblik over de spillere, du i øjeblikket byder på og/eller har til salg. Den viser også tidligere spillere, der er til salg, som du vil modtage penge for.

Salg af spillere

For at sælge en spiller sætter du ham på transferlisten. Det gør du fra den pågældende spillers spillerside. Du vælger den pris, du vil have for spilleren, og han sættes så på transferlisten. For at få en ide om en spillers værdi kan du bruge transfersammenligningen, og vi anbefaler altid at sætte en spiller til salg til en realistisk pris. En spiller skal dog have spillet mindst en kamp for dit hold, før han kan transferlistes. Du kan heller ikke transferliste en spiller flere gange end det antal kampe, han har spillet for dit hold i alt. Denne begrænsning gælder ikke spillere, der er rykket op fra ungdomsholdet, eller spillere, der var på holdet, da du overtog det. Spilleren vil være på transferlisten i tre dage, inden han sælges til højestbydende klub, forudsat nogen har budt på ham. En solgt spiller forsvinder til sin nye klub ved deadline, medmindre en af klubberne, der er involveret i transferen, spiller kamp ved deadline. Hvis det er tilfældet, ankommer spilleren, så snart kampen er slut. Hvis der ikke bliver fundet en køber, bliver han på dit hold. Hvis du sætter en spiller til salg ved en fejl, kan du fortryde det. Det kan du gøre i 10 minutter, efter du har sat spilleren til salg, så længe der ikke er afgivet nogen bud på ham. Du får ikke transfergebyret tilbage. Hvis du fortryder det senere, har du altid mulighed for selv at købe spilleren.

Købe spillere

For at købe en spiller skal du ind på transferlisten, som findes under værktøjer i menuen. Når du har fundet en spiller du vil have, så klikker du på dennes navn og kommer da ind på hans spillerside. Her kan du placere dit bud. Du skal byde over med mindst 1 000 US$ eller 2%, afhængigt af hvilken der er størst. Hvis der endnu ikke er afgivet bud, kan du byde udbudsprisen, så længe den er på mindst 1 000 US$. Bemærk at summen af dine bud plus første uges løn til spillere du byder på (du betaler altid en spillers første løn umiddelbart efter købet), ikke kan gældsætte dig mere end 200 000 US$.

Du kan byde på spillere helt frem til deadline. Hvis nogen lægger et bud mindre end 3 minutter før deadline, så forskydes deadline med 3 minutter.

En stor hjælp, når der købes spillere, er information om hans evner, personlighed osv. Du kan også bruge "transfersammenligning" til at se, hvad tilsvarende spillere for nylig er blevet solgt for.

Autobud

Autobud virker på samme måde som ethvert normalt bud ville. Hvis du afgiver et maksimumbud vil systemet automatisk byde for dig når det er nødvendigt og altid rejse buddet med den mindst mulige mængde (2%, 1 000 US$ minimum).

Du kan ændre (både sænke og hæve) dit maksimumbud til enhver tid, men du kan selvfølgelig ikke fjerne dit nuværende (højeste) bud. Dit maksimumbud er kun synligt for dig - andre managers kan kun se dit nuværende bud.

Du kan kun have ét aktivt autobud ad gangen. Hvis dit maksimumbud når dets maksimum vil det ikke længere gælde som et autobud, og du kan derefter sætte et nyt maksimum hvis du vil.

I specielle tilfælde (som hvis to hold sætter det samme autobud, eller når to autobydere byder mod hinanden) har vi indbygget noget smart logik. Du kan finde nogle eksempler her, der forklarer logikken.

Agenten, moderklubben og transfergebyrer

Det koster 1 000 US$ at sætte en spiller til salg. Efter handlen afsluttes, skal agenten, moderklubben og den tidligere klub have deres andel af salget. På spillersiden kan du hele tiden se hvor stor andel af salget du beholder selv. Her er det grundlæggende:

Hvor meget agenten kræver, afhænger af hvor lang tid spilleren har været i din klub.

Spillerens moderklub skal altid have 2% af salgsprisen. Når du selv er moderklub, så får du altid 2% hver gang spilleren handles. Husk på, at du ikke modtager udbetaling første gang du selv sælger spilleren.

Til fonden af seneste klubber, går der altid 3% af salgsprisen. Når du er seneste klub, afhænger beløbet du modtager af, hvor mange kampe spilleren har spillet for din klub.

Se disse tabeller for mere information.

Når du sælger en ungdomsspiller, bliver du ikke betragtet som seneste klub. Men næste gang han sælges, vil du være det, hvis han har spillet mindst en kamp for dit seniorhold.

Transfersum overgår til bestyrelsens reserver

For nogle spillersalg kan bestyrelsen beslutte at en del af pengene bliver flyttet til bestyrelsens reserver til senere brug for klubben.

Dette sker kun for enkelte spillere, og for de fleste managers vedkommende vil det høre sig til sjældenhederne.

Bestyrelsen vil informere dig undervejs, når du sætter spilleren til salg, ligesom bestyrelsen også vil informere dig om den procentsats, der vil blive flyttet til opsparingen.

Bestyrelsen vil handle således, hvis de vurderer den pågældende spiller handles af spekulative årsager, eller for at "opmagasinere" værdi. De vil argumentere for hvordan holdet ikke har brug for at erstatte den pågældende spiller for kompetetive årsager. (Historisk set har sådanne spillere været kendt som "guldbarer" for deres evne til at holde værdi over tid).

For øjeblikket overvejer bestyrelsen at indefryse penge for målmænd (fra "god" i målmandsspil) eller potentielle fremtidige trænere (med mindst "god" i lederegenskab plus mindst "utilstrækkelig" i erfaring).

Procentsatsen af salget der bliver flyttet til bestyrelsens reserver afhænger af, hvor mange kampe spilleren har spillet for dit hold.

Tommelfingerregelen er, at for de regelmæssige startere vil den fulde transfersum tilgå klubben. At blive betragtet som regelmæssig starter betyder ikke under 60 minutters spilletid om ugen.

Fravær på baggrund af en skade bliver ignoreret, men er de skadesfri og på sidelinjen vil det influere procentsatsen øremærket til bestyrelsens reserver.

Eksempel: En spiller, der lever op til "guldbarre"-kriteriet, er startet på banen i alle ligakampene i sæsonen. Når manageren overvejer at sætte spilleren til salg, vil bestyrelsen ikke blande sig. Hele beløbet - minus transferomkostningerne - vil være rådighed for manageren. Hvis spilleren derimod ikke bliver sat til salg, men i stedet bliver sat på bænken, vil 12 % blive øremærket til bestyrelsens reserver (ved et eventuelt salg) efter 2 uger. Efter 4 uger (på bænken) vil procentsatsen stige til 24 %. Manageren beslutter sig for at lade spilleren starte på banen. Efter 6 uger på holdet i enten liga- eller pokalkampe vil procentsatsen til bestyrelsens reserver igen falde til 0.

Som tommelfingerregel kræver det 3 ugers spilletid i liga- eller pokalkampe at neutralisere 2 ugers bænktid. Hvis en spiller kun spiller venskabskampe, vil det kræve dobbelt så lang tid, før procentsatsen rammer 0 igen. Hvis der er tale om en spiller af egen avl, vil der ikke blive øremærket penge til bestyrelsens reserver - uanset hvad evnerne eller startpladser ellers måtte tilsige. Dette gælder også for spillere, der er skiftet til klubben inden for de seneste 2 uger og derfor ikke har haft tid til at blive regelmæssige startere.

Transferer kan påvirke holdånden

Hver gang du køber eller sælger en spiller, kan du risikere at holdånden falder. Risikoen forøges når du sælger "rare" spillere og når du køber "grumme" spillere. Der er ingen risiko for et fald i holdånden, hvis du sælger en ungdomsspiller inden for seks dage efter han er kommet i seniortruppen.

Server nedlukninger

Transfer-deadlines kan blive forlænget (på den mest fair måde muligt) i tilfælde af servernedlukninger. Husk også på, at serveren kan være nede lige når deadline nærmes. En transfer er gennemført når spilleren er ankommet til sin nye klub og indtil da kan kan deadlinen potentielt blive ændret. Du tager derfor en chance ved at vente til allersidste minut med at byde. Det anbefales at du sætter spillere til salg for en pris du synes er rimelig for blandt andet at undgå skuffelser, hvis der skulle komme et uventet servernedbrud, som kan medføre at din spiller bliver solgt til en lavere pris end du havde håbet på.

Fair Play på transfermarkedet

Gode spillere og penge er nøgleelementer i Hattrick, hvilket gør det meget vigtigt, at ingen hold får fordele af unormale aktiviteter på transfermarkedet. Dette betyder at overpris er forbudt og det samme er enhver aktivitet der har det formål at give et hold en finansiel fordel af enhver art. Kun en spillers egenskaber som har en rolle i spillet, såsom evner, alder, unikhed og NT/U21 potentiale, er afgørende for bestemmelse af markedsværdien.

GM'erne har den fulde autoritet, til at justere overpriser, annullere handler, uddele bøder eller endda lukke brugere der har været involveret. Hvis du har modtaget et bud på en af dine spillere der tydeligvis er overpris, så kontakt GM'erne øjeblikkeligt. Det kan du gøre på kontaktsiden.

 
Server 071